Lov om en indskyder- og investorgarantiordning Kapitel 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 415 af 26. juni 1998,
jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 09. januar 2024

Kapitel 9 1 Straffebestemmelser
§ 23

For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækkede krav eller

  • 2) undlader at give de af erhvervsministeren eller Finansiel Stabilitet i henhold til § 22 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Garantiformuen.

Stk. 2 På samme måde straffes et institut, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet Garantiformuen.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er den ændring, der følger af § 3, nr. 46, i lov nr. 334 af 31. marts 2015, ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringen er trådt i kraft den 1. juni 2015, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 334 af 31. marts 2015.
§ 23a

Overtrædelse af § 21 c straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.