Graveloven § 9n

Denne konsoliderede version af graveloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.

Lov nr. 393 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019

§ 9n

Erhvervsstyrelsen kan i sager efter § 9 m, stk. 1, træffe afgørelse om, at

  • 1) en netoperatør skal give adgang til sin eksisterende passive fysiske infrastruktur, jf. § 9 f og § 9 m, stk. 1, nr. 1 og 2, og herunder fastsætte vilkår og betingelser, herunder pris,

  • 2) en netoperatør skal udlevere oplysninger om sin eksisterende passive fysiske infrastruktur, jf. § 9 g og § 9 m, stk. 1, nr. 3, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris,

  • 3) en netoperatør skal give adgang til, at der kan foretages anlægsopmålinger af nærmere specificerede elementer af dennes eksisterende passive fysiske infrastruktur, jf. § 9 h og § 9 m, stk. 1, nr. 5, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris,

  • 4) ejeren eller indehaveren af brugsretten til et adgangspunkt skal give adgang til adgangspunktet, jf. § 9 j, stk. 1, og § 9 m, stk. 1, nr. 8, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris,

  • 5) ejeren af en ejendom skal give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt, jf. § 9 j, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, nr. 9, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris, og

  • 6) ejeren eller indehaveren af brugsretten til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur skal give adgang til den bygningsinterne fysiske infrastruktur, jf. § 9 k, stk. 1 og 3, og § 9 m, stk. 1, nr. 11, og herunder fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris.