Privatgymnasieloven § 13a

Denne konsoliderede version af privatgymnasieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

Lov nr. 574 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023

§ 13a

Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis.