Adresseloven § 7

Denne konsoliderede version af adresseloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 136 af 01. februar 2017

§ 7

Adressemyndigheden fastsætter adresser for alle samlede faste ejendomme, der er bebygget eller planlagt til bebyggelse, eller som er udstykket med henblik på bebyggelse.

Stk. 2 Adressemyndigheden fastsætter en særskilt adresse til hver bolig.

Stk. 3 Der fastsættes ikke adresser til bygninger eller anlæg m.v., som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, og som ifølge lov om bygnings- og boligregistrering eller regler fastsat i medfør deraf ikke skal registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 4 I forbindelse med fastsættelsen af en adresse beslutter adressemyndigheden, hvilket vejnavn og husnummer, hvilken eventuel etage- og dørbetegnelse og hvilket eventuelt supplerende bynavn der skal indgå. Adressen skal være entydig, således at den ikke forveksles med andre adresser.

Stk. 5 Adressens husnummer benævner den udefrakommende indgangsdør el.lign. til den bygning eller del af bygningen, som adressen udpeger. Hører adressen til et ubebygget areal, benævner husnummeret adgangen ind på dette.

Stk. 6 Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse af adresser, herunder om husnumre, etage- og dørbetegnelser og geografiske beliggenhedsoplysninger, om, at adresser kan fastsættes til andre typer af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ubebyggede arealer m.v. end de i stk. 1 og 2 nævnte, og om, at der i særlige tilfælde kan fastsættes mere end én adresse til en bolig.