Ægteskabsbekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af ægteskabsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab

Bekendtgørelse nr. 289 af 20. marts 2019

§ 4

Indsigelse mod indgåelse af et ægteskab skal, når ægteskabsbetingelserne prøves af en kommunal prøvelsesmyndighed, fremsættes over for denne myndighed, der afgør, om indsigelsen er berettiget.

Stk. 2 Fremsættes indsigelse mod indgåelse af ægteskabet over for den kommunale prøvelsesmyndighed, efter at prøvelsesattesten efter § 5 er udstedt, og kan indsigelsen ikke straks afvises, skal den kommunale prøvelsesmyndighed omgående give meddelelse om indsigelsen til vielsesmyndigheden, hvis denne er prøvelsesmyndigheden bekendt. Ægteskabet må herefter ikke indgås, før den kommunale prøvelsesmyndighed har afgjort, om indsigelsen er berettiget.