Ægteskabsloven (Æ1) § 58d

Denne konsoliderede version af ægteskabsloven (Æ1) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Lov nr. 256 af 04. juni 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14. august 2023

§ 58d

Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1 eller 3, skal prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse af den digitale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2 Følgende henvendelser skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening), idet henvendelsen ellers afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4:

  • 1) Ansøgning om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7.

  • 2) Anmodning om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21.

  • 3) Anmodning fra en ægtefælle om omstødelse af ægteskab efter §§ 23 og 24.

  • 4) Anmodning om separation og skilsmisse efter § 37, stk. 2.

  • 5) Ansøgning om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter § 50, stk. 1, og §§ 52 og 53.

  • 6) Ansøgning om ændring efter § 58 af aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten og andre vilkår for separation og skilsmisse.

  • 7) Klage efter § 58 b.

  • 8) Anmodning om afgørelse om, hvorvidt parterne er ægtefæller, eller hvorvidt en separation består.

  • 9) Anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten.

Stk. 3 Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal myndigheden, jf. stk. 1 og 2, tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1 og 2. Myndigheden bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 4 Myndigheden, jf. stk. 1 og 2, kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 5 En digital henvendelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.

Stk. 6 Stk. 2 finder ikke anvendelse for anmodninger, der indgives af en offentlig myndighed.