Beskatning af valutakursgevinst på gæld i fremmed valuta var ikke i strid med TEUF artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed
Ved en tvangsindløsning i 2010 af A’s kommanditandele i K/S Uxbridge blev han frigjort for sin andel af et lån i britiske pund. A opnåede i den forbindelse en valutakursgevinst på 1.085.622 kr. Der var enighed om, at gevinsten efter kursgevinstlovens § 23 var skattepligtig. Sagen angik, om beskatningen af A var i strid med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed.
Der var tale om en valutakursgevinst, der kun kan opstå ved gæld i fremmed valuta. Den omstændighed, at værdien af fradrag for kurstab på gæld i fremmed valuta i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler kan være mindre end størrelsen af beskatning af en tilsvarende kursgevinst, kunne ikke føre til, at der forelå forskelsbehandling i strid med TEUF artikel 63. Forskellen mellem værdi af fradrag og størrelse af beskatning ændrer nemlig ikke ved, at skatteyderen ved kurstab under alle omstændigheder er bedre stillet ved gæld i fremmed valuta end ved gæld i danske kroner, hvor der normalt slet ikke er fradrag for kurstab. På tidspunktet for A’s optagelse af lånet i 2003 måtte det anses for uforudsigeligt, om det ville være en fordel at optage lånet i dansk eller fremmed valuta. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at der forelå en restriktion som nævnt i TEUF artikel 63.
Højesteret fandt herefter, at TEUF artikel 63 ikke var til hinder for, at der skete beskatning hos A af den kursgevinst, som han opnåede ved at blive frigjort for sin andel af lånet.
Højesteret kom herved til samme resultat som landsretten.
