Højesterets dom af 27. april 2022 i sag Sag BS-37060/2020-HJR

Forsikringsselskab kunne – ud af erhvervsevnetabserstatning – få godtgjort beløb svarende til betalt kompensation efter filippinske arbejdsretlige regler

En filippinsk statsborger, A, kom til skade under sit arbejde som bådsmand på et danskflaget skib ejet af rederiet Torm A/S. A blev af de danske myndigheder tilkendt méngodtgørelse med 15 % og 104.560 kr., som blev udbetalt til ham af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart (UFDS) i 2011.

I 2013 fastsatte en filippinsk appeldomstol A’s ”disability grade” til 10 og tilkendte ham 10.075 USD i kompensation i henhold til de filippinske arbejdsretlige regler (POEA-reglerne). Torm havde tegnet en P&I-forsikring hos forsikringsselskabet SKULD, som udbetalte POEA-kompensationen til A.

I 2014 blev A’s erhvervsevnetab fastsat til 85 %. Han har i erhvervsevnetabserstatning fået udbetalt ca. 600.000 kr. i engangsbeløb og er endvidere tilkendt et månedligt beløb frem til udgangen af den måned, hvor han fylder 67 år.

Spørgsmålet var, om SKULD efter arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, kunne indtræde i A’s krav på erhvervsevnetabserstatning, således at UFDS som arbejdsskadeforsikringsselskab kunne udbetale et beløb svarende til POEA-kompensationen til SKULD.

For at der kan ske modregning efter arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2, skal POEA-kompensationen og erhvervsevnetabserstatningen være ”af samme art”. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at formålet med bestemmelsen er at undgå dobbelterstatning.

Højesteret udtalte, at arbejdsskadesikringsloven gælder udlændinge, der arbejder på et dansk skib. Udlændinge, som udsættes for en arbejdsskade på et dansk skib, kan tillige være omfattet af en kompensationsordning i henhold til lovgivningen i deres hjemland. Udtrykket ”af samme art” i § 29, stk. 2, er rummeligt. Henset hertil og til formålet om at undgå dobbelterstatning kan det ikke kræves, at en erstatning eller godtgørelse, der er udbetalt efter udenlandske regler, for at være ”af samme art” skal være fuldstændig identisk med den erstatning eller godtgørelse, der udbetales efter Arbejdsskadesikringsloven.

I vurderingen af, om der er tale om erstatninger ”af samme art”, må der lægges afgørende vægt på formålet med POEA-kompensationen, som af de filippinske domstole er angivet til at være at dække forringelsen af hans evne til at erhverve indkomst. Det kan ikke tillægges særlig vægt, at POEA-kompensationen opgøres efter en tabel uden en konkret vurdering af skadelidtes fremtidige indtjeningsevne. Det er herefter mest nærliggende at side­stille POEA-kompensationen med er­hvervs­evnetabserstatning efter arbejdsskadesik­rings­lo­ven, således at der er tale om erstatninger ”af samme art”.

Højesteret fastslog herefter, at betingelserne efter arbejdsskade­sikringslovens § 29, stk. 2, var opfyldt, således at SKULD – ud af den erstatning for erhvervsevnetab, der efter arbejdsskadesikringsloven tilkom skadelidte – fra ar­bejdsskadefor­sik­rings­sel­skabet (UFDS) kunne få godtgjort et beløb svarende til POEA-kom­pen­sa­tionen.

Landsretten var nået til samme resultat.

Underinstansernes afgørelser er undervejs i Domsdatabasen