Akkrediteringsloven § 20

Denne konsoliderede version af akkrediteringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Lov nr. 601 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021,
som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023

§ 20

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler for prækvalifikationen, herunder kriterier for prækvalifikation, regler for det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelsers arbejde og krav til, hvilke oplysninger uddannelsesinstitutionen skal afgive til brug for prækvalifikation.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for prækvalifikation, herunder kriterier for prækvalifikation, af en uddannelsesinstitutions udbud af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud, som helt eller delvis henlægges til en anden fysisk lokalitet end det sted, hvor den allerede godkendte uddannelse eller det allerede godkendte uddannelsesudbud i forvejen udbydes (uddannelsesfilial).