Akkrediteringsloven § 21

Denne konsoliderede version af akkrediteringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Lov nr. 601 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021,
som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023

§ 21

Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. dog § 18, stk. 3 og 4.

Stk. 2 For uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, sker godkendelsen under forudsætning af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering eller en efterfølgende betinget positiv institutionsakkreditering samt en uddannelsesakkreditering. Uddannelsesinstitutionen kan anmode ministeren om, at godkendelsen sker på betingelse af en positiv uddannelsesakkreditering i stedet for en positiv institutionsakkreditering.

Stk. 3 Har uddannelsesinstitutionen alene opnået en betinget institutionsakkreditering, sker godkendelsen, under forudsætning af at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet efterfølgende opnår en positiv uddannelsesakkreditering, jf. § 14.

Stk. 4 Ministeren fastsætter regler for godkendelsen.