Aktivloven § 10f

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 894 af 04. juli 2013, lov nr. 879 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 727 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 1538 af 12. december 2023 og lov nr. 1541 af 12. december 2023

§ 10f

I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er ændringen som følger af § 2, nr. 14, i ændringslov nr. 551 af 7/5 2019 ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. § 18, nr. 2, og § 20, stk. 1, i ændringslov nr. 1558 af 27/12 2019. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

  • 1) Dagpenge efter barselsloven.

  • 2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

  • 3) Pension efter lov om social pension.

  • 4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

  • 5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  • 6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

  • 7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.

  • 8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  • 9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

  • 10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2 Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.