Anerkendelsesloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af anerkendelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

Lov nr. 1871 af 29. december 2015,
som ændret ved lov nr. 884 af 16. juni 2020

Kapitel 7 1 Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse i form af delvis adgang til erhvervsudøvelse og anerkendelse på baggrund af fælles uddannelsesprincipper
§ 9

Forudsætter adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark gennemførelse af et praktikophold, skal den kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at udøve erhvervet, anerkende praktikophold, der er gennemført

  • 1) i et andet EU-land,

  • 2) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller

  • 3) i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Stk. 2 Praktikophold gennemført i et tredjeland skal tages i betragtning ved behandling af ansøgninger efter stk. 1.

Stk. 3 Det er en betingelse for anerkendelsen af et praktikophold, at praktikopholdet er i overensstemmelse med de danske offentliggjorte retningslinjer herom. Beskikkelsesbekendtgørelsen

Stk. 4 Vedkommende minister kan fastsætte regler om varigheden af den del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet. Beskikkelsesbekendtgørelsen

§ 10

Har en person søgt om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, og kan der ikke gives fuld adgang til udøvelse af erhvervet, træffer den kompetente myndighed, såfremt der ansøges herom, beslutning om delvis adgang til udøvelse af erhvervet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret i hjemlandet til at udøve den erhvervsmæssige virksomhed, der søges om delvis adgang til i Danmark.

  • 2) Forskellene mellem den erhvervsmæssige aktivitet, der lovligt udøves i hjemlandet, og det lovregulerede erhverv i Danmark er så store, at anvendelsen af udligningsforanstaltninger vil forudsætte, at ansøgeren gennemfører en fuld uddannelse i Danmark for at opnå fuld adgang til det lovregulerede erhverv i sin helhed i Danmark.

  • 3) Den erhvervsmæssige virksomhed kan objektivt set udskilles fra andre aktiviteter, som er omfattet af det lovregulerede erhverv i Danmark.

Stk. 2 Med henblik på vurderingen i stk. 1, nr. 3, skal den kompetente myndighed tage hensyn til, hvorvidt erhvervsaktiviteten kan udøves selvstændigt i hjemlandet.

Stk. 3 Beslutning om delvis adgang, jf. stk. 1, kan kun træffes, såfremt samtlige betingelser i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4 Delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv kan afvises, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og hvis det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede mål.

Stk. 5 Bestemmelsen, jf. stk. 1-4, finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af direktivets ordninger for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 6 Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal udøvelsen af erhvervet ske under hjemlandets titel, og erhvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin erhvervsmæssige aktivitet for tjenestemodtagerne.

Stk. 7 Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at hjemlandets erhvervsmæssige titel skal oversættes til dansk.

§ 11

Er der for et lovreguleret erhverv vedtaget en fælles uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest, skal den kompetente myndighed lægge uddannelsesrammen eller uddannelsestesten til grund for sin behandling af en ansøgning fra en person, der søger om adgang til udøvelse af det lovregulerede erhverv i Danmark.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt Danmark fritages fra forpligtelsen til at indføre en fælles uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest.