Anmeldelsesbekendtgørelsen Kapitel 1

Denne konsoliderede version af anmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 385 af 05. april 2023, bekendtgørelse nr. 1286 af 09. november 2023 og bekendtgørelse nr. 1530 af 07. december 2023

Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Bekendtgørelsens kapitel 2-10 og 12-13 finder anvendelse på følgende virksomheder, som i henhold til selskabslovgivningen skal være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system:

  • 1) Kapitalselskaber:

    • a) Aktieselskaber.

    • b) Anpartsselskaber.

    • c) Partnerselskaber.

  • 2) Virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet, og som ikke er aktieselskaber, men som skal registreres efter reglerne om aktieselskaber:

    • a) Spare- og andelskasser.

    • b) Investeringsforeninger og SIKAV’er.

    • c) Tværgående pensionskasser.

    • d) Gensidige forsikringsselskaber, bortset fra selskaber omfattet af §§ 301 og 302 i lov om finansiel virksomhed.

    • e) Firmapensionskasser.

    • f) Sparevirksomheder.

  • 3) Virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

  • 4) Erhvervsdrivende fonde.

  • 5) Europæiske økonomiske firmagrupper.

  • 6) SCE-selskaber.

  • 7) SE-selskaber.

  • 8) DSB.

  • 9) Energinet.dk.

  • 10) Naviair.

  • 11) Danpilot.

  • 12) Nordsøenheden.

  • 13) Fjernforbindelsen Frederikssund.

  • 14) Finansiel Stabilitet.

  • 15) EKF Danmarks Eksportkredit.

  • 16) Vækstfonden.

  • 17) Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er.

  • 18) Medarbejderinvesteringsselskaber.

  • 19) Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Stk. 2 Bekendtgørelsens kapitel 2 og 11-13 finder anvendelse på registreringer, som foretages i Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.

Stk. 3 Bekendtgørelsens § 5, stk. 3,  § 8, stk. 1, og § 9, finder anvendelse på juridiske enheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til registrering, men som frivilligt lader sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. §§ 6 og 8 i bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og datacvr.virk.dk, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 4. Oplysning herom offentliggøres på www.erhvervsstyrelsen.dk.