Anmeldelsesbekendtgørelsen Kapitel 9

Denne konsoliderede version af anmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 385 af 05. april 2023, bekendtgørelse nr. 1286 af 09. november 2023 og bekendtgørelse nr. 1530 af 07. december 2023

Kapitel 9 Registrering af europæiske selskaber (SE-selskaber)
§ 60

Anmeldelse af et SE-selskab med hjemsted her i landet skal mindst angive følgende:

  • 1) Navn og eventuelle binavne.

  • 2) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 3) Adresse og hjemstedskommune.

  • 4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel.

  • 5) Regnskabsår og første regnskabsperiode.

  • 6) Selskabskapitalens størrelse og indbetalingsmåde, størrelsen af den indbetalte kapital, hvis kun en del af kapitalen er indbetalt, og størrelsen af et eventuelt overkursbeløb.

  • 7) Ledelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter for disse, jf. § 17.

  • 8) Revisor, jf. § 17, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 2 Anmeldelsen skal mindst vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Eventuelt stiftelsesdokument og andre dokumenter udarbejdet i anledning af oprettelsen, herunder selskabets vedtægter.

  • 2) Officielt bevis for, at stiftelsesbetingelserne i henhold til SE-forordningens art. 2 og eventuelt § 4 i SE-loven er opfyldt.

  • 3) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

  • 4) Eventuel udskrift af forhandlingsprotokol for den konstituerede generalforsamling.

  • 5) Eventuelle myndighedsattester.

  • 6) Dokumentation for ordninger om medarbejderindflydelse.

  • 7) Eventuel dokumentation for indbetaling af selskabskapitalen, jf. § 18, stk. 2 og 3.

  • 8) Ved stiftelse af et SE-holdingselskab bevis i henhold til SE-forordningens art. 33, stk. 5.

  • 9) Øvrige oplysninger og dokumenter, der skal registreres og offentliggøres i henhold til SE-forordningen eller national ret.

§ 61

Når et selskab, som er registreret her i landet, deltager i stiftelsen af et SE-selskab i henhold til SE-forordningens art. 2, stk. 1 eller 2, og SE-selskabet skal have hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, skal anmeldelsen vedlægges mindst de dokumenter, som er nævnt i § 60, stk. 1, nr. 1-3 og 9.

Stk. 2 Ved fusion til et SE-selskab skal anmeldelsen tillige vedlægges en erklæring fra selskabets øverste ledelsesorgan om, at betingelserne i § 5 i SE-loven er opfyldt.

Stk. 3 Meddelelse om registrering af et SE-selskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter registreringen i det pågældende land.

§ 62

Anmeldelsen af et SE-selskab, der flytter hjemsted her til landet, skal mindst vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Flytteplan og beretning.

  • 2) Myndighedsattest.

  • 3) Stiftelsesdokument og vedtægter.

§ 63

Anmeldelsen af et SE-selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, der flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et andet EU- eller EØS-land, skal mindst vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Flytteplan og beretning samt eventuelle andre dokumenter udarbejdet i anledning af flytningen.

  • 2) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

  • 3) Erklæring fra ledelses- eller administrationsorganet om, at betingelserne i §§ 6 og 7 i SE-loven er opfyldt.

§ 64

Anmeldelse af omdannelse af et SE-selskab til et aktieselskab skal mindst angive følgende:

  • 1) Ledelsesmedlemmer, jf. § 17.

  • 2) Revisor, jf. § 17, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 2 Anmeldelsen skal mindst vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Omdannelsesplan og eventuelle andre dokumenter oprettet i anledning af omdannelsen.

  • 2) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

  • 3) Vurderingsmands attest i henhold til SE-forordningens art. 66, stk. 5.

Oprettelse af filial af udenlandsk SE-selskab
§ 65

Anmeldelse af oprettelse af en filial af et udenlandsk SE-selskab skal mindst angive de oplysninger som er nævnt i § 19, stk. 1.

Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges de dokumenter, der følger af § 19, stk. 2, nr. 1 og 3.

Ændringer i registrerede forhold
§ 66

Anmeldelse af ændringer vedrørende SE-selskabets forhold, skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver ændring i vedtægterne skal tillige vedlægges daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.

Stk. 3 § 20, stk. 2-8, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse.