Apotekerloven § 43a

Denne konsoliderede version af apotekerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om apoteksvirksomhed

Lov nr. 279 af 06. juni 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 1778 af 28. december 2023

§ 43a

Den apoteker, der inden for rammerne af sin apotekerbevilling ønsker at forhandle lægemidler online til brugerne, og den apoteker, der har opnået bevilling til alene at drive apoteksvirksomhed online, skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom, før forhandlingen påbegyndes.

Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om de særlige, supplerende forpligtelser, der påhviler apotekere, der er nævnt i stk. 1, herunder regler om: Bekendtgørelse om apotekers og detailforhandleres onlineforhandling og om forsendelse af lægemidler

  • 1) De oplysninger, som skal ledsage meddelelsen, og om pligt til at underrette Lægemiddelstyrelsen om eventuelle ændringer af disse oplysninger.

  • 2) Formkrav til meddelelsen, herunder om meddelelsen skal indsendes elektronisk.

  • 3) Krav til det internetdomæne, hvorfra lægemidlerne udbydes til salg, herunder regler om de oplysninger, der skal fremgå af domænet, kravene til dets tekniske indretning og pligt til at benytte et fælleseuropæisk sikkerhedslogo.