Arbejdsløshedsforsikringsloven § 55a

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024

Beskæftigelseskonto
§ 55a

For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet.

Stk. 2 Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke løntimer der skal registreres på beskæftigelseskontoen, om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge