Arbejdsskadesikringsloven § 71

Denne konsoliderede version af arbejdsskadesikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsskadesikring

Lov nr. 422 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022,
som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1538 af 12. december 2023, lov nr. 1540 af 12. december 2023 og lov nr. 1541 af 12. december 2023

Tilsyn m.v.
§ 71

Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a og 64-70 c.

Stk. 2 Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3 Finanstilsynet kan give bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.