Arkivloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af arkivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1050 af 17. december 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016,
som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 1943 af 15. december 2020

Kapitel 4 1 Aflevering af statslige arkivalier
§ 12

Statens myndigheder og institutioner, folkekirken samt anerkendte trossamfund kan kun aflevere deres arkivalier til Rigsarkivet, jf. § 3.

Stk. 2 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om aflevering til Rigsarkivet. Arkivbekendtgørelsen

§ 13

De myndigheder m.v., der er nævnt i § 12, stk. 1, afleverer, medmindre modstående hensyn gør sig gældende, deres arkivalier til Rigsarkivet, inden arkivalierne er 30 år gamle, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tidspunktet for aflevering, herunder om de tilfælde, hvor en udskydelse af afleveringstidspunktet kan finde sted. Arkivbekendtgørelsen

Stk. 3 Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for aflevering af arkivalier, der er lagret på elektronisk medium. Det kan herunder fastsættes, at aflevering skal finde sted på et tidligere tidspunkt end efter stk. 1. Arkivbekendtgørelsen

§ 14

Kulturministeren kan bemyndige rigsarkivaren til at foretage den mere detaljerede regelfastsættelse om aflevering til Rigsarkivet og om afleveringstidspunkt. Arkivbekendtgørelsen

§ 15

Enhver offentlig myndighed, som har modtaget eller erhvervet arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige myndigheder, skal underrette Rigsarkivet herom. Tilbydes myndighederne sådanne arkivalier, eller bliver de på anden måde bekendt med arkivaliernes eksistens, skal de ligeledes underrette Rigsarkivet herom.

Stk. 2 Rigsarkivet kan bestemme, at arkivalier, der er nævnt i stk. 1, afleveres til Rigsarkivet.

§ 16

Private personer, virksomheder eller institutioner, som er i besiddelse af arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige myndigheder, skal aflevere arkivalierne til Rigsarkivet.

§ 17

Hvis arkivalier tilhørende staten søges solgt på offentlig auktion, skal auktionslederen underrette Rigsarkivet herom.

§ 18

Statens ret til arkivalier kan ikke ophøre ved ekstinktion eller hævd.