Årsregnskabsloven § 159b

Denne konsoliderede version af årsregnskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 448 af 07. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022,
som ændret ved lov nr. 568 af 10. maj 2022, lov nr. 700 af 24. maj 2022, lov nr. 735 af 13. juni 2023 og lov nr. 1535 af 12. december 2023

Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol
§ 159b

Erhvervsstyrelsen gennemfører en kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at kontrollere overholdelse af følgende:

  • 1) Denne lov.

  • 2) Bogføringsloven.

  • 3) Selskabsloven.

  • 4) Hvidvaskloven.

  • 5) Revisorloven.

  • 6) Lov om erhvervsdrivende fonde.

  • 7) Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

  • 8) SE-loven.

  • 9) Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).

  • 10) SCE-loven.

  • 11) Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab.

  • 12) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

  • 13) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.

  • 14) Lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

  • 15) Regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-14.

Stk. 2 Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, kontrollerer Erhvervsstyrelsen endvidere, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.