Årsregnskabsloven § 58

Denne konsoliderede version af årsregnskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 448 af 07. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022,
som ændret ved lov nr. 568 af 10. maj 2022, lov nr. 700 af 24. maj 2022, lov nr. 735 af 13. juni 2023 og lov nr. 1535 af 12. december 2023

§ 58

Opskriver virksomheden anlægsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal følgende oplyses:

  • 1) Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis opskrivning efter § 41, stk. 1, ikke havde været foretaget.

  • 2) Om posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen:

    • a) Størrelsen primo regnskabsåret,

    • b) tilgang i løbet af regnskabsåret,

    • c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger,

    • d) årets afskrivninger,

    • e) afgang i løbet af regnskabsåret og

    • f) størrelsen ultimo regnskabsåret.

  • 3) Indregning og måling af den skattemæssige effekt af bevægelserne i opskrivningsreserven, jf. nr. 2.