Arveforskud, som en fælles livsarving har modtaget, skal, medmindre andet er aftalt, så vidt muligt fradrages i arven efter den førstafdøde ægtefælle, når
-
1) arveforskuddet er ydet af delingsformue, skilsmissesæreje eller andet særeje, der bliver delingsformue ved ægtefællens død, og
-
2) der skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live.
Stk. 2 Et testamente oprettet af den førstafdøde ægtefælle skal vige, i det omfang det er nødvendigt for, at fradrag kan ske i medfør af stk. 1.
Stk. 3 Den del af arveforskuddet, som ikke er fradraget i arven efter den førstafdøde ægtefælle, skal fradrages i arven efter den længstlevende ægtefælle.
Stk. 4 Ved skifte af et uskiftet bo efter den længstlevende ægtefælles død, fradrages forskud til fællesbørn forholdsmæssigt i arven efter hver af forældrene.
Stk. 5 Stk. 1-4 gælder også for forskud, som ydes af en ægtefælle i uskiftet bo.