Autorisationsbekendtgørelsen Afsnit VI

Denne konsoliderede version af autorisationsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2022

Kapitel 9 Krav til egenkontrollaboratorier
§ 43

Prøver, der udtages som led i den egenkontrol, som virksomheden udfører for at overholde fødevarelovgivningen, skal analyseres på et laboratorium, som har et dokumenteret kvalitetssikringssystem i form af akkreditering, certificering eller et kvalitetssystem baseret på anerkendte principper for kvalitetssikring af laboratorier.