Autorisationsbekendtgørelsen Kapitel 8

Denne konsoliderede version af autorisationsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2022

Kapitel 8 Væsentlige ændringer, ejerskifte, ophør eller fratagelse af autorisation eller registrering
§ 38

Autorisation skal indhentes på ny ved

  • 1) væsentlige bygningsmæssige ændringer,

  • 2) væsentlige ændringer i virksomhedens indretning, eller

  • 3) væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg.

Stk. 2 Ansøgning om ny autorisation ved væsentlige ændringer efter stk. 1 kan ske for flere virksomheder i samme kæde, når

  • 1) ændringerne er ensartede, og

  • 2) ændringerne ønskes påbegyndt samme dato i de virksomheder, der er omfattet af ansøgningen.

§ 39

En registreret virksomhed skal anmelde væsentlige ændringer i sine aktiviteter til Fødevarestyrelsen eller til den myndighed, hvor virksomheden er registreret efter § 3, stk. 2.

Stk. 2 Anmeldelse af væsentlige ændringer efter stk. 1 kan ske for flere virksomheder i samme kæde, når

  • 1) anmeldelsen skal ske til Fødevarestyrelsen,

  • 2) ændringerne er ensartede, og

  • 3) ændringerne påbegyndes samme dato i de virksomheder, der er omfattet af anmeldelsen.

§ 40

Ved ejerskifte i en virksomhed, der er autoriseret eller registreret hos Fødevarestyrelsen, skal den, der overtager virksomheden, senest på overtagelsestidspunktet anmelde ejerskiftet til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2 Virksomheden kan fortsætte efter ejerskifte med de aktiviteter, der er omfattet af den tidligere ejers autorisation, godkendelse eller registrering. Virksomheden må ikke påbegynde andre aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har meddelt autorisation eller godkendelse til disse aktiviteter eller registreret dem.

§ 41

Ved ophør af fødevarevirksomhed eller fødevarekontaktmaterialevirksomhed, ophør af særlige aktiviteter, eller midlertidigt ophør af virksomhed eller aktiviteter af en forventet varighed af ni måneder eller derover, skal virksomheder autoriseret, godkendt eller registreret hos Fødevarestyrelsen efter denne bekendtgørelse anmelde ophøret til Fødevarestyrelsen senest på ophørsdagen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Et slagteri, der er registreret til slagtning af dyr efter religiøse ritualer, jf. § 15, skal senest tre måneder efter sidste slagtning efter religiøse ritualer anmelde ophør af denne aktivitet.

Stk. 3 En virksomhed, der har anmeldt ophør eller midlertidigt ophør af virksomhed eller aktivitet, skal anmelde sig til fornyet registrering eller ansøge om fornyet autorisation eller godkendelse, før virksomhed eller aktivitet må påbegyndes på ny.

§ 42

Fødevarestyrelsen kan fratage en autorisation eller registrering, hvis

Stk. 2 Fratagelsen har virkning fra det tidspunkt, den meddeles virksomheden, med mindre andet fremgår af afgørelsen, jf. fødevarelovens § 31, stk. 1, og § 52, stk. 3.

Stk. 3 Fødevarestyrelsen kan ved fornyet autorisation efter fratagelsen stille særlige vilkår på baggrund af den hidtidige drift m.v. af virksomheden.