Kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
-
1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
2) Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
-
4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2 Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen.
Stk. 3 Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.
Stk. 4 Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.