AVU-loven § 31

Denne konsoliderede version af aVU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)

Lov nr. 311 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 23. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016 og lov nr. 745 af 08. juni 2018

§ 31

Klage over afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering, jf. § 27, stk. 1, kan, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at klager har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2 Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse.

Stk. 3 Kvalifikationsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4 Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

Stk. 5 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager.