Barselsloven § 44

Denne konsoliderede version af barselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Lov nr. 566 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 44

Ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark efter denne lov til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2 De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3 Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark.

Stk. 4 Det af Udbetaling Danmark beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Udbetaling Danmarks andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5 Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.