BBR-loven § 9

Denne konsoliderede version af bBR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om bygnings- og boligregistrering

Lov nr. 243 af 12. maj 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 06. august 2019

§ 9

I sager om overtrædelse af § 4, stk. 1, samt overtrædelser af forskrifter udstedt i henhold til loven, kan kommunen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen på højst 5.000 kr.

Stk. 2 Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4 Provenuet fra vedtagne bødeforlæg efter stk. 1 fordeles efter skatteministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den pågældende kommune.