Befordringsrabatloven (ungdomsuddannelser) Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Lov nr. 578 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 345 af 21. marts 2022

Kapitel 3 1 Rabattens beregning
§ 6

På grundlag af ministeriets eller anden statslig myndigheds afgørelse giver de befordringsansvarlige rabat til den daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl. Rabatten udgør udgiften til billigste offentlige befordring med fradrag af det beløb, som den uddannelsessøgende eller deltageren selv skal betale ifølge § 7.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om en øvre og nedre grænse for rabat.

§ 7

Den uddannelsessøgende og deltageren skal selv betale et egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-niveau) for hver dag, det personlige periodekort er gyldigt.

Stk. 2 Egenbetalingen, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt på et tidspunkt fastsat af børne- og undervisningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Egenbetalingen ved befordringsgodtgørelse efter § 9 a reguleres dog én gang årligt den 1. januar. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

§ 8

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan i særlige tilfælde godkende, at rabatbeløbet skal udbetales kontant for personlige periodekort eller anden personlig rejsehjemmel, der tidligere er købt uden rabat. Rabatten kan dog ikke udbetales kontant, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har undladt at søge om befordringsrabat i tide.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kontantudbetaling af rabatbeløb.