Befordringsrabatloven (ungdomsuddannelser) § 9

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Lov nr. 578 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 345 af 21. marts 2022

§ 9

Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og 3, der har ret til rabat efter § 2, gives godtgørelse til daglig befordring i Danmark efter en kilometersats.

Stk. 2 Ministeriet eller anden statslig myndighed kan godkende, at deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, kan få godtgørelse efter en kilometersats, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.

Stk. 3 Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2, helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler.

Stk. 4 Uddannelsesstedet træffer afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse til, mellem uddannelsesstedet og den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl.

Stk. 5 Godtgørelse efter stk. 1-3 gives for dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den uddannelsessøgende eller deltageren skal indberette antallet af dage med befordring.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse, hvornår der er tale om daglig befordring, befordringsgodtgørelsens beregning, en øvre grænse for befordringsgodtgørelsen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regulering og godtgørelse for befordring til og fra udlandet.