Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1165 af 31. oktober 2017

Kapitel 8 Særlige regler for partielle interne modeller
§ 17

Et gruppe 1-forsikringsselskab kan anvende en partiel intern model til at opgøre ét eller flere af følgende:

  • 1) Risikomoduler eller delmoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav.

  • 2) Kapital til dækning af operationel risiko.

  • 3) Justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne.

§ 18

Finanstilsynet godkender en ansøgning om anvendelse af en partiel intern model, når betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt, og følgende yderligere betingelser er opfyldt:

  • 1) Gruppe 1-forsikringsselskabet har godtgjort modellens begrænsede anvendelsesområde.

  • 2) Modellen er opbygget, så den kan integreres fuldstændigt i standardformlen, jf. artikel 239 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

§ 19

Finanstilsynet kan ved vurderingen af en ansøgning om at anvende en partiel intern model, der kun dækker visse delmoduler af et givet risikomodul, nogle af gruppe 1-forsikringsselskabets forretningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller en kombination heraf, påbyde selskabet at udarbejde en overgangsplan for udvidelse af den partielle interne models anvendelsesområde, hvis tilsynet vurderer, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i standardformlen.

Stk. 2 Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan selskabet agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre delmoduler eller forretningsenheder med det formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af selskabets forsikringsvirksomhed i relation til det specifikke risikomodul. Overgangsplanen skal desuden angive en tidshorisont for udvidelsen af den partielle interne model.

Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte en anden tidshorisont, såfremt tilsynet vurderer, at den af selskabet fastsatte tidshorisont, jf. stk. 2, 2. pkt., ikke er passende.