Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper § 1d

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 217 af 05. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 01. juli 2019,
som ændret ved lov nr. 554 af 07. maj 2019 og lov nr. 2601 af 28. december 2021

§ 1d

Europæiske økonomiske firmagrupper, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere, jf. § 1 a, skal efter anmodning forsyne personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven skal udføre kundekendskabsprocedurer, med oplysninger om deres ejerforhold.

Stk. 2 Modtager Erhvervsstyrelsen indberetninger i medfør af hvidvaskloven om uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om en europæisk økonomisk firmagruppes reelle ejere, foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af forholdet, jf. § 1 a, stk. 6, og § 2 a, stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan over for firmagruppen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan sideløbende med undersøgelsen, jf. stk. 2, offentliggøre en meddelelse om indberetningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Den europæiske økonomiske firmagruppe skal have mulighed for at gøre indsigelse mod indberetningen, forinden denne offentliggøres, medmindre formålet med offentliggørelsen af meddelelsen om indberetning derved forspildes.