Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden § 35

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1191 af 14. oktober 2010, bekendtgørelse nr. 216 af 15. marts 2011, bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2011, bekendtgørelse nr. 670 af 11. juni 2013 og bekendtgørelse nr. 1641 af 29. juni 2021

§ 35

Oplysningerne i tinglysningssystemet er offentligt tilgængelige, jf. dog stk. 4. Dette gælder dog ikke oplysninger om personnumre, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 1.

Stk. 2 Adgang til oplysningerne i tinglysningssystemets enkelte bøger kan til enhver tid opnås via Tinglysningsrettens internetportal eller ved brug af en systemopkobling godkendt af retten.

Stk. 3 Oplysningerne fra tingbogssystemet er i øvrigt tilgængelige for enhver ved personlig henvendelse til Ting­lysningsretten eller til en byret, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 2.

Stk. 4 Adkomstoplysninger fra det historiske register kan videregives efter reglerne i stk. 2 og 3. Andre oplysninger fra det historiske register videregives alene til brug i konkrete retsforhold eller til den, som oplysningerne angår.