Kapitel 1 Advokatnævnet
Advokatnævnet har til opgave at behandle klager over, at en advokat har tilsidesat god advokatskik (disciplinærsager), klager, der vedrører det vederlag, som en advokat har forlangt for sit arbejde (salærklager), og sager om ophævelse af en frakendelse efter retsplejelovens § 147 f.
Stk. 2 Reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse ved klager over advokatselskaber og klager over personer, der er nævnt i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.
Advokatnævnet kan virke samlet eller i afdelinger.
Stk. 2 Hver afdeling består af 7 medlemmer.
Advokatnævnets formand fordeler sagerne mellem det samlede nævn og afdelingerne.
Stk. 2 Sager af principiel karakter, sager, hvor der kan opstå spørgsmål om frakendelse efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, og sager om ophævelse af en frakendelse efter retsplejelovens § 147 f, skal så vidt muligt behandles af det samlede nævn.
Det samlede Advokatnævn er beslutningsdygtigt, når mindst 11 medlemmer eller stedfortrædere er til stede, heraf 1 medlem af formandskabet, 5 af de medlemmer, der er udpeget af justitsministeren, og 5 af de medlemmer, der er valgt af Advokatsamfundet.
Stk. 2 En afdeling er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer eller stedfortrædere er til stede, heraf 1 medlem af formandskabet, 1 af de medlemmer, der er udpeget af justitsministeren, og 1 af de medlemmer, der er valgt af Advokatsamfundet.
Stk. 3 Vedkommende formand træffer afgørelse om, hvorvidt der ved et medlems forfald skal indkaldes en stedfortræder.
Advokatnævnet fastsætter en forretningsorden, der bl.a. indeholder nærmere frister for sagsbehandlingsskridt og en målsætning for, hvor lang sagsbehandlingstiden samlet set bør være.
Kapitel 2 Kredsbestyrelserne
Advokatkredsenes bestyrelser (kredsbestyrelserne) kan bistå Advokatnævnet ved behandling af klager over advokater.
Ved behandlingen af klager tiltrædes kredsbestyrelsen af et medlem, der er udpeget af justitsministeren. Kredsbestyrelsen kan virke samlet eller i afdelinger. En afdeling ledes af enten kredsbestyrelsens formand eller næstformand.
Kredsbestyrelsen eller en afdeling af kredsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af medlemmerne af kredsbestyrelsen eller afdelingen, herunder det medlem, der er udpeget af justitsministeren, er til stede.
Kredsbestyrelsen behandler sagerne på møder eller på skriftligt eller elektronisk grundlag. Der afholdes møde på de af kredsbestyrelsen vedtagne mødedage, eller når vedkommende formand bestemmer det.
Kapitel 3 Inhabilitet
Intet medlem af Advokatnævnet eller kredsbestyrelsen må deltage i behandlingen af en sag, hvis
-
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
-
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
-
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, eller
-
4) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2 Ethvert medlem skal straks underrette nævnets eller kredsbestyrelsens formand, hvis der foreligger forhold som nævnt i stk. 1. Nævnet eller kredsbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, om et medlem kan deltage i en sags behandling. I behandlingen og afgørelsen af dette spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.
Kapitel 4 Indbringelse af sager for Advokatnævnet
Enhver, der har en retlig interesse heri, kan indbringe en sag for Advokatnævnet. Endvidere kan Advokatrådet indbringe en sag for nævnet.
Stk. 2 Med klagen eller klagers begæring om genoptagelse, jf. § 30, skal følge et gebyr på 500 kr. Gebyret skal betales for hver advokat, der klages over, og dækker både klage over en advokats adfærd og samme advokats salær. Nævnets sekretariat kan fastsætte en frist for betaling af gebyret. Behandlingen af en klage eller en anmodning om genoptagelse påbegyndes ikke, før gebyret er betalt. Sekretariatet kan afvise klagen, hvis betaling af gebyret ikke er sket ved fristens udløb.
Stk. 3 For klager eller anmodninger om genoptagelse indbragt af offentlige myndigheder, domstolene eller Advokatrådet betales ikke gebyr.
Stk. 4 Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold, hvis klagen afvises på grund af formelle mangler, eller hvis begæringen om genoptagelse imødekommes. Endvidere tilbagebetales gebyret, hvis klagen trækkes tilbage, inden Advokatnævnet træffer afgørelse.
Stk. 5 Skønnes en sag, der er indbragt for nævnet, at kunne medføre frakendelse efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, kan sagen forelægges Advokatrådet til afgørelse af, om Advokatrådet vil indtræde i sagen.
Stk. 6 Såfremt der for nævnet indbringes en disciplinærklage over en advokat eller en klage over en person, der er nævnt i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, og den pågældende i forvejen er underlagt en afgørelse om betinget frakendelse, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 3 eller 4, skal nævnet forelægge sagen for Advokatrådet til afgørelse af, om Advokatrådet vil indtræde i sagen.
Advokatnævnet kan afvise en klage fra en person, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angår. Det samme gælder en klage, der efter dens beskaffenhed ikke kan påkendes af nævnet. Ethvert nævnsmedlem kan anmode om realitetsbehandling af sagen.
Stk. 2 Advokatnævnet kan afvise en klage, der skønnes åbenbart grundløs. Ethvert nævnsmedlem kan anmode om realitetsbehandling af sagen.
Advokatnævnets sekretariat vejleder om reglerne for nævnets behandling af klager.
Stk. 2 Fristen for at indgive klage er et år. Ved klager over en advokats adfærd regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Ved klager over en advokats salær regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren er blevet bekendt med den endelige afregning i den pågældende sag.
Stk. 3 Advokatnævnet kan behandle en klage, der er indgivet for sent, når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.
Kapitel 5 Klagesagens forberedelse
Advokatnævnets sekretariatsopgaver varetages af Advokatsamfundets sekretariat.
Stk. 2 Nævnet udarbejder en vejledning om behandling af sager med personligt fremmøde og en vejledning om sager om frakendelse. Vejledningerne offentliggøres på nævnets hjemmeside.
Sekretariatet bistår Advokatnævnet ved forberedelse af salær- og adfærdsklager.
Stk. 2 Sekretariatet sørger for, at de nødvendige oplysninger til sagens behandling foreligger, og at de nødvendige undersøgelser er foretaget.
Stk. 3 Sekretariatet kan i en sag, der skønnes at blive afvist af nævnet i henhold til § 17, undlade at anmode advokaten om en udtalelse og indstille til nævnet, at klagen afvises.
Sekretariatet kan forelægge sagen for en eller flere kredsbestyrelser.
Stk. 2 Hvis sagen skønnes egnet hertil, kan sekretariatet opfordre parterne til at søge sagen forligt og deltage i mægling eller mediation.
Advokater er forpligtede til at forsyne Advokatnævnet med dokumenter og oplysninger, som nævnet finder er af betydning for afgørelsen af en sag. Advokater er forpligtede til at fremkomme med udtalelser og at give møde for nævnet for at afgive forklaring om forhold, som nævnet finder er af betydning for afgørelsen af sagen.
Stk. 2 Advokatens forpligtelse efter stk. 1 begrænses i overensstemmelse med retsplejelovens regler om vidnefritagelse.
Når Advokatrådet indgiver klage, kan rådet udpege en advokat til at virke som anklager.
Stk. 2 I sager, hvor der kan opstå spørgsmål om at frakende en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8, eller frakende en af de i retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, nævnte personer retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 9, udpeger Advokatnævnet en forsvarer, såfremt den indklagede ikke selv har valgt en sådan. Hvis det findes ubetænkeligt, kan Advokatnævnet tillade, at en indklaget advokat varetager sin egen sag uden udpegning af forsvarer.
Stk. 3 I andre disciplinærsager kan Advokatnævnet udpege en forsvarer.
Stk. 4 Advokatnævnet kan udpege en advokat til at varetage klagerens interesser, når der findes at være behov herfor.
Stk. 5 Udgifterne til honorarer m.v. til advokater udpeget i medfør af stk. 2-4 eller § 25, stk. 2, fastsættes af Advokatnævnet og afholdes af Advokatsamfundet. Indklagede skal dog tilbagebetale de afholdte udgifter til den udpegede forsvarer til Advokatsamfundet i sager, hvor Advokatnævnet træffer afgørelse om frakendelse efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, medmindre nævnets afgørelse om frakendelse efterfølgende ændres af domstolene.
Kapitel 6 Advokatnævnets behandling af sager om midlertidig frakendelse
Advokatnævnet kan under nævnets behandling af en frakendelsessag efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, træffe afgørelse om midlertidig frakendelse, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5 og 6.
Stk. 2 Den indklagede, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, skal inden for 7 dage fra modtagelsen af Advokatrådets anklageskrift fra Advokatnævnet vælge en forsvarer. Såfremt den indklagede ikke vælger en forsvarer inden for denne frist, udpeger Advokatnævnet en forsvarer for den pågældende.
Stk. 3 Den indklagede, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, kan kun skifte forsvarer, hvis Advokatnævnet skønner, at dette ikke vil forsinke afgørelsen om midlertidig frakendelse.
Stk. 4 Den indklagede, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8 eller 9, skal inden for 3 uger efter valg eller udpegning af forsvarer komme med sine bemærkninger til Advokatrådets anklageskrift om midlertidig frakendelse. Hvis Advokatnævnet ikke modtager bemærkninger inden for fristen, træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag. Adgangen til at komme med yderligere indlæg om spørgsmålet om midlertidig frakendelse afskæres, jf. dog stk. 6.
Stk. 5 Advokatnævnets formand kan beslutte, at der undtagelsesvist er adgang til at give personligt fremmøde.
Stk. 6 Såfremt Advokatnævnet vurderer, at der ikke kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, kan nævnet tillade, at der foretages yderligere høring eller fristudsættelse. Advokatnævnet kan i forbindelse hermed fastsætte en ufravigelig frist for indlæg.
Stk. 7 Advokatnævnet træffer så vidt muligt afgørelse senest 2 uger efter, at det fuldstændige materiale er tilvejebragt.
Stk. 8 Afgørelsen om midlertidig frakendelse træffes så vidt muligt af en samlet afdeling i nævnet bestående af 7 medlemmer. De pågældende medlemmer kan ikke deltage i behandlingen af den efterfølgende frakendelsessag.
Kapitel 7 Sagens afgørelse
Advokatnævnet behandler sagerne på møder eller på skriftligt eller elektronisk grundlag.
Stk. 2 Vedkommende formand kan af egen drift eller efter anmodning fra sagens parter, indkalde sagens parter til at give møde for nævnet og afgive forklaring. Nævnet fastsætter tidspunktet herfor.
Stk. 3 I disciplinærsager har parterne ret til at give møde for nævnet, medmindre der er tale om en sag i medfør af § 17.
Advokatnævnets møder er ikke offentlige.
Stk. 2 I en disciplinærsag kan den indklagede advokat kræve, at offentligheden får adgang til at overvære sagens behandling, i det omfang dette ikke vil kunne tilføje nogen en unødig krænkelse. Nævnet kan endvidere tillade adgang for offentligheden, når en sag findes at have offentlig interesse, og offentlighedens adgang ikke vil kunne tilføje nogen en unødig krænkelse. Nævnets votering er ikke offentlig.
Advokatnævnets afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Advokatnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2 Advokatnævnets afgørelse i disciplinærsager kan af vedkommende advokat indbringes eller begæres indbragt for retten i overensstemmelse med retsplejelovens § 147 d, § 147 e og § 147 g.
Advokatnævnets afgørelser skal være skriftlige og ledsaget af en begrundelse.
Stk. 2 En afgørelse skal indeholde oplysninger om en eventuel dissens under afstemningen, dog uden angivelse af vedkommende medlemmers navne. Samtidig angives stemmefordelingen.
Stk. 3 Nævnets afgørelser i disciplinærsager skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og fristen herfor.
Stk. 4 Nævnets afgørelse sendes til sagens parter. Nævnets kendelser sendes desuden til Advokatrådet og bestyrelsen i den advokatkreds, hvor indklagede hører til. Nævnets afgørelse i disciplinærsager, hvor advokaten pålægges en sanktion, sendes endvidere til Civilstyrelsen.