Anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2022

§ 12

Afgørelse om midlertidig overførsel til arresthus eller lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 5, træffes af kriminalforsorgsområdet, jf. dog stk. 3. Er der tale om overførsel til en institution beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om overførsel efter forudgående drøftelse med vedkommende kriminalforsorgsområde.

Stk. 2 Hvis de to kriminalforsorgsområder er uenige om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel.

Stk. 3 Er der tale om en afgørelse om midlertidig overførsel til arresthus eller lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 5, jf. § 25, stk. 2, sidste led, træffes afgørelsen af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet.