Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Kapitel 7

Stk. 2 Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +10 % af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne vognbanelinje, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 %.

Stk. 3 Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning.

Stk. 4 Spærrelinjer, varslingslinjer eller kantlinjer mod midterheller eller -arealer, må ikke udføres på en sådan måde, at striben set på tværs af kørselsretningen kan opfattes som en punkteret linje.

Stk. 2 Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h ), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde.

Stk. 2 På statsveje skal etablering af reversible vognbaner godkendes af Transportministeriet.

Stk. 2 Hvis afstanden mellem 2 spærrelinjer for samme kørselsretning er kortere end 100 m på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h og 50 m på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere, skal der afmærkes med spærrelinje på hele strækningen.

Stk. 2 Midtlinje skal anvendes uanset vognbanebredden og uanset antal vognbaner på alle rutenummererede veje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, jf. § 176, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3 Midtlinjen skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet ved tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 4 Midtlinje skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinje samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres.

Stk. 2 Midtlinje skal uden for tættere bebygget område udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinje på strækningen.

Stk. 3 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, på vejstrækninger, hvor oversigten er begrænset. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinjen dog udføres som enkelt varslingslinje i stedet for spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade.

Stk. 4 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 5 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger før stop- eller vigelinje, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinjen. Spærrelinjen eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m - i tættere bebygget område mindst 11,25 m før stop- eller vigelinjen. Før stoplinje ved jernbaneoverkørsel skal spærrelinjen dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.

Stk. 6 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9.

Stk. 7 På tosporede veje beliggende i tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler og med begrænset oversigt, jf. § 176, kan midtlinjen uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinje.

Stk. 8 Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Inden for tættere bebygget område kan midtlinje dog udføres som enkelt varslingslinje på vejstrækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på vejstrækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 9 Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse.

Stk. 2 Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h.

Stk. 3 I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinje anvendes dobbeltlinje bestående af spærrelinje og vognbanelinje. En sådan afmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4 På statsveje skal afmærkning efter stk. 3, godkendes af Transportministeriet.

Stk. 2 Ubrudt kantlinje må ikke anvendes på tosporede veje med en bredde, der er mindre end 5,80 m.

Stk. 3 På veje med dobbeltrettet færdsel, 2 minus 1 veje, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen, må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område, eller 60 km/h uden for tættere bebygget område eller hvor oversigten er begrænset jf. § 176.

Stk. 4 Kantlinje skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane, buslomme, busbane, letbane, taxibane, taxibane for nulemissionsbil, bane for nulemissionsbil, nødspor og cykelbane).

Stk. 5 I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinjen for den mere betydende vej føres gennem krydset. Kantlinjen for den mindre betydende vej skal afbrydes i krydset.

Stk. 6 I signalregulerede kryds anvendes kantlinje efter forholdene.

Stk. 2 Kantlinje skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommer samt i vejkryds. Kantlinje skal dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

Stk. 3 På ensporede veje, 2 minus 1 veje, med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m.

Stk. 2 Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane).

Stk. 3 Kantlinje, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner (rene svingbaner, krybespor, parkeringsbaner, busbaner, letbaner, taxibaner, taxibaner for nulemissionsbil, baner for nulemissionsbil, nødspor og cykelbaner), skal udføres bred.

Stk. 4 På motorveje skal kantlinje altid udføres bred.

Stk. 5 Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinjen. I øvrige tilfælde udføres kantlinjen smal. Kantlinjen kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linjeføring i kryds.

Stk. 6 Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinje, som afgrænser venstresvingsbanen.

Stk. 7 På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel skal kantlinjen udføres bred (bred kantbane).

Stk. 2 Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Stk. 3 Kantlinje på sti udføres smal og etableres i stiens højre kant set i kørselsretningen. Ved forsætning af stien, fx ved buslommer, kan suppleres med en kantlinje i stiens venstre kant fra 10 m før forsætningen til 10 m efter forsætningen.

Stk. 4 Linjer på stier må ikke være retroreflekterende.

Stk. 2 Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

Stk. 2 Vigelinje skal placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes eller cykelstis kant på den mere betydende vej, men kan placeres i vognbane- eller cykelstikant, specielt ved lavere hastigheder inden for tættere bebygget område.

Stk. 3 Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinje, skal denne placeres før fortov eller gangsti.

Stk. 2 Ved placering af stoplinje i forbindelse med tavle B 13 Stop finder reglerne om placering af vigelinje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Ved etablering af cykelboks foran vognbane med højresvingende trafik ved signalreguleret vejkryds i tættere bebygget område kan der etableres to stoplinjer.

Stk. 4 Der skal være cykelsti eller cykelbane i tilfarten mod vejkrydset, når der etableres cykelboks.

Stk. 5 Der må ikke etableres cykelboks i kombination af pilsignal med 1-lys grøn pil til højre.

Stk. 2 Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinje, jf. § 176. Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinje. Fodgængerfelt uden signalregulering må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særligt tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Stk. 3 Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E 17 Fodgængerfelt, jf. § 119.

Stk. 4 Fodgængerfelt i kryds skal være mindst 2,5 m bredt, og fritliggende fodgængerfelt skal være mindst 4 m bredt.

Stk. 2 Løbehjulsboks skal afmærkes med smal ubrudt linje, så løbehjulsboksen fremtræder som et felt.

Stk. 3 V 20 Motoriseret løbehjulssymbol (elektrisk løbehjul) skal altid afmærkes i løbehjulsboksen i selve feltet.

Stk. 2 Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset, jf. dog stk. 5.

Stk. 3 V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.

Stk. 4 Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

Stk. 5 Blå farve må ikke anvendes i cykelfelt i rundkørsler.

Stk. 2 Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:

• 1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 8,

• 2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje (S 11 Vigelinje eller S 13 Stoplinje) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 8,

• 3) langs andre veje, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat. I kørselsretningen væk fra krydset må der alene anvendes langsgående parkeringsbane, jf. figur 8, eller

• 4) langs svagt trafikerede veje, såfremt parkeringsarealet etableres ved tydelig forsætning af kørebanekanten. Kørebaneafmærkningen kan undlades i sådanne tilfælde, jf. figur 8.

Stk. 3 Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.

Stk. 4 Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativ løsning.

Figur 8. Figuren viser de forskellige situationer, der er beskrevet i § 201

Figur 9. Måleregler for »10 m-reglen«

Stk. 2 Bredden af parkeringsbås og parkeringsbane for handicappede skal være mindst 3,5 m. Bredden kan dog reduceres med op til 1 m, såfremt der findes tilstødende område af samme størrelse, der er anvendeligt for udstigning. Parkeringsbåsen skal være så lang, at relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2 Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges med T 61 eller T 62, skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes.

Stk. 3 Gule færdselssøm må ikke anvendes til supplering eller erstatning for T 61 og T 62.

Stk. 2 Pilen peger mod det punkt på kørebanen, hvor standsnings- og parkeringsforbud ophører.

• V) Tekst og symboler

Stk. 2 V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i S 21 Cykelfelt.

Stk. 2 Teksten »BUS« kan anvendes i særlige vognbaner med symbolet for letbanekøretøj, teksten »TAXI«, taxisymbol for nulemissionsbil eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Symbolet for letbanekøretøj kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS« og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Teksten »TAXI« kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, taxisymbol for nulemissionsbil eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Taxisymbolet for nulemissionsbil kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, teksten »TAXI« eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Bilsymbolet for nulemissionsbil kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, teksten »TAXI« eller taxisymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Følgende færdselstavlesymboler kan anvendes som supplement til den tilsvarende færdselstavle: A 11, A 16-18, A 21-22, A 36, A 41-44, A 96, A 97, A 99, C 55-56, C 61-62, C 63, E 47-56 og E 68-69, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 V 50 Færdselstavlesymbol om E 47 Cykelgade kan gentages på cykelgaden ud over det i stk. 2 nævnte.

Stk. 4 Der kan ikke anvendes undertavletekster og undertavlesymboler på kørebanen. Der kan ikke anvendes tekst med bynavn i forhold til symbol for færdselstavle E 55 og E 56.

Stk. 2 Mærkerne må ikke bruges, hvor det kan forringe opfattelsen af anden kørebaneafmærkning, fx ved tilfarter til kryds.

Stk. 3 Mærkerne skal på strækninger med flere vognbaner bruges i alle vognbaner i samme retning.

Stk. 4 Mærkerne må maksimalt bruges på en strækning på 4 km.

Stk. 5 Afstanden mellem mærkerne skal være:

• 1) 36 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 130 km/h.

• 2) 31 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 110 km/h.

• 3) 25 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 90 km/h.

• 4) 22 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/h.

Stk. 2 V 62 placeres mindst 20 meter før vige- eller stoplinje, og hvis der er udlagt pilafmærkning mindst 20 meter før første pilafmærkning i kørselsretningen. Der må ikke placeres V 62 i opmarchbaner på cykelstien eller før vige- og stoplinje.

Stk. 3 V 62 må kun placeres på supercykelstien efter sideveje eller efter krydsudmundinger. I de tilfælde skal afmærkningen placeres mindst 10 meter efter sidevejs- eller krydsudmunding, og hvis der er udlagt V 21 Cykelsymbol mindst 20 meter efter V 21-symbolet i kørselsretningen.

Stk. 4 Størrelsen på symbolet for V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti på asfalten på supercykelsti skal være minimum 0,3 meter og maksimum 0,5 meter.

Stk. 5 V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti har orange bund med hvidt symbol »C«. Den grålige baggrund er farven, som svarer til asfalt.