Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Kapitel 8

Stk. 2 Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Stk. 3 Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter.

Stk. 2 Når signaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, eller tildækkes. Tildækning skal ske med ikke-transparente, vejrbestandige poser. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

Stk. 2 Trafikanter, der holder ved en stoplinje, skal kunne se mindst et signal.

Stk. 3 For hver tilfart i et signalreguleret område kan 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler erstatte hovedsignaler.

Stk. 2 Hvor der i en tilfart foretages regulering med X 12 Pilsignal og hvor der er en eller flere gennemfartsbaner, skal der mellem svingbaner og nærmeste gennemfartsbane placeres et højtsiddende 3-lys pilsignal ved siden af et signal, der regulerer trafikken i gennemfartsbanerne.

Stk. 3 Undtaget fra kravet om højtsiddende signaler er tilfarten fra et tætliggende signalreguleret kryds, tilfarter med ubetydelig trafik, eller med et meget kurvet forløb frem mod stoplinjen.

Stk. 2 For en deltilfart, hvor venstresvingende trafik reguleres med 3-lys pilsignal uden delehelle, kan signalet placeres lavtsiddende ud for stoplinjens venstre ende eller højst 5,0 m efter denne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Ved særlig krydsudformning kan afstanden til det lavtsiddende hovedsignal eller 3-lys pilsignal undtagelsesvis være større end 5,0 m.

Stk. 4 Hvor en placering ikke er mulig, jf. stk. 1 eller stk. 2, skal signalet placeres højtsiddende over de vognbaner, der reguleres af signalet. Signalet skal placeres, så det er tydeligt, hvilken trafikstrøm, signalet gælder for.

Stk. 5 Når hovedsignaler eller 3-lys pilsignaler anbringes ved siden af hinanden, skal lysgiverne anvende samme teknik og luminans.

Stk. 2 Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik undtagen i situationer, som nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 3 Et minusgrøntsignal må ikke vise rødt, mens der i øvrigt er grønt for samme retning.

Stk. 4 Visning af rødt og gult skal ske samtidigt med, at der i øvrigt er rødt og gult i hovedsignaler for trafik fra samme færdselsretning.

Stk. 5 Hvor signalanlægget er styret, så den modkørende trafik kan få rødt signal før den medkørende trafik, skal minusgrøntsignalet være suppleret af et grønt 1-lys pilsignal.

Stk. 2 Undertavlen U 7 må kun anvendes under X 11 Hovedsignal, X 12 Pilsignal og X 16 Cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, i en tilfart, hvor:

• 1) der op mod vejkrydset er separat cykelsti i både tilfart og frafart mod højre,

• 2) cykelstien er opdelt i en ligeudbane og en højresvingsbane med en samlet bredde på mindst 1,85 meter inkl. ubrudt linje for opdeling af cykelsti,

• 3) ligeudbanen og højresvingsbanen er hver især minimum 0,925 meter målt fra kantsten til midte af den ubrudte linje for opdeling af cykelsti,

• 4) højresvingsbanen er afmærket med højresvingspil for cyklist,

• 5) højresvingsbanen er afmærket med S 11 vigelinje, så tæt som muligt på tværgående cyklister og førere af lille knallert og

• 6) afstanden til faste genstande skal være mindst 0,30 meter.

Stk. 3 Undertavlen U 7 placeres under det lavtsiddende hovedsignal, pilsignal eller cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, der er placeret til højre for stoplinjen på vognbanerne eller højst 5,0 meter efter denne.

Stk. 2 Det under stk. 1 nævnte anlæg skal forsynes med klokkesignal opsat på en eller flere signalmaster.

Stk. 3 Det under stk. 1 nævnte anlæg må ikke etableres uden godkendelse fra jernbaneinfrastrukturforvalteren og samtykke fra politiet.

Stk. 2 Når X 12 1-lys pilsignal opsættes sammen med et X 13 Minusgrøntsignal, skal det placeres ud for minusgrøntsignalets gule lysåbning.

Stk. 3 3-lyspilsignaler anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt.

Stk. 4 Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt.

Stk. 5 Brug af højresvingspil forudsætter, at der er en cykelsti, eller at cykling er forbudt fra den pågældende retning.

Stk. 6 Når grønt 1-lys pilsignal benyttes sammen med rødt i hovedsignaler, skal der være etableret separate vognbaner for trafikken, der reguleres af pilsignalet.

Stk. 7 I trafiksignalanlæg, som reguleres i sammenhæng med Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, kan der anvendes rødt 1-lyspilsignal, som kun tændes ved togpassage.

Stk. 8 Der må ikke anvendes kombinerede pile.

Stk. 2 Cyklistsignaler skal placeres under hovedsignaler og 3-lys pilsignaler, når de placeres på samme mast.

Stk. 2 Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt.

Stk. 3 Der må ikke anvendes kombinerede pile.

Stk. 2 X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

Stk. 2 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil skal opsættes sammen med et hovedsignal, når det anvendes. Signal for bus- og letbane samt nulemissionsbiler placeres til venstre for hovedsignalet, hvis banen ligger til venstre for de øvrige vognbaner, og til højre for hovedsignalet, når busbane og letbane samt bane for nulemissionsbil ligger til højre for vognbanerne. Hvor letbanekøretøjer kører i eget letbanespor på vej opsættes X 19. Hvor motorkøretøjer som taxier, taxier som nulemissionsbiler eller biler som nulemissionsbiler kører i egne baner uden bus, anvendes hovedsignalerne X 11 Hovedsignal og X 12 Pilsignal.

Stk. 2 Højtsiddende signaler over kørebane skal opsættes sådan, at der er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

Stk. 2 Detektorer for motorkøretøjer skal være automatisk virkende.

Stk. 3 Lyset i et fodgængertryks kvitteringslys skal tændes, når en fodgænger detekteres, som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt.

Stk. 4 Hvor der anvendes fodgængertryk, anbringes disse ved begge ender af det pågældende fodgængerfelt eller del- fodgængerfelt.

Stk. 5 Fodgængertryk skal fungere sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse.

Stk. 2 Trykknap for blinde placeres på en flade under retningspilen.

Stk. 3 Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle fodgængertryk, men skal ved aktivering i et trafikstyret signalanlæg udløse en detektering.

Stk. 2 Grøn 1-lys venstresvingspil forud for grønt for den modkørende trafik må dog anvendes, når venstresvingspilen slukker senest når hovedsignalet fra samme retning tænder rødt lys.

Stk. 2 Ved letbanespor kan dog anvendes en længere varighed af gult signal i X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 3 Ved trafiksignaler, som reguleres i forbindelse med en jernbaneoverkørsel, kan varigheden af grønt lys dog begrænses til 4 sek. ved toganmeldelse. Dog kan grønt lys i fodgængersignaler afbrydes uanset varigheden.

Stk. 4 Den samlede grøntid og mellemtid i et fodgængersignal skal som minimum være så lang, at en fodgænger, der træder ud på kørebanen 2,0 sek. efter, at der tændes grønt lys, og går med en hastighed af 1,0 m/sek., kan nå over det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt.

Stk. 2 Busbaner reguleret af et X 19 Bus- og letbanesignal samt nulemissionsbil kan dog afsluttes ved stoplinjen.

Stk. 2 Hvor en sti forsættes ved krydsning af en vej skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

Stk. 2 Gult blink er ikke tilladt i trafiksignaler og skal altid medføre en slukning.

Stk. 2 Aktivering af kontrollen skal bevirke enten en fejlindikering eller en slukning af samtlige signaler inden for 300 millisekunder.

Stk. 3 Fravær af rødt i alle X 11 hovedsignaler, X 12 3-pilsignaler, X 19 bus- og letbanesignaler samt signal for nulemissionsbil eller X 16 cyklistsignaler i én retning skal altid udvirke en slukning.

Stk. 2 Styreapparater for trafikstyrede trafiksignaler skal forsynes med kontrolfunktioner, der til stadighed kontrollerer, at de tilsluttede detektorer inkl. trykknapdetektorer leverer de fornødne data. Aktivering af kontrollen skal bevirke en fejlindikering for den aktuelle detektor.

Stk. 2 Cyklistsignaler skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 10 cm ±10 %.

Stk. 3 Mellemrum mellem lysåbninger må ikke være større end 50 % af lysåbningernes diameter.

Stk. 2 Hvor vognbanesignaler anvendes uden grønne pil-symboler, men med variable C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, anvendes en kantlængde på 0,70 m ved ønskede hastigheder på 100 km/h eller derunder og en kantlængde på 0,90 m, hvor større hastighed er tilladt.

Stk. 2 Blinksignalet udsendes med en frekvens på 55 - 65 blink pr. minut, og således at lys- og mørkeperioderne er tilnærmelsesvis lige lange.

Stk. 2 Lyset fra trafiksignaler skal have farver, der ligger inden for de farveområder, som afgrænses af de i bilag 6 figur 1 og bilag 6 tabel 4 angivne punkter. De farveområder, som er angivet for rød, gul og grøn, er identiske med de farveområder, der er defineret for disse lysfarver i DS/EN 12368.

Stk. 2 Lysstyrker skal måles som angivet i DS/EN 12368.

Stk. 3 Lysstyrken i referenceretningen skal opfylde kravene i bilag 6 tabel 1.

Stk. 4 I en række andre retninger skal lysstyrkerne mindst udgøre de procentværdier i forhold til den målte lysstyrke i referenceretningen, der er angivet i bilag 6 tabel 2 for ekstra bredde.

Stk. 5 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, der overstiger de i bilag 6 tabel 1 angivne værdier for maksimum lysstyrke.

Stk. 6 Lysfordelingen skal i det væsentlige være jævn. Således må der ikke forekomme lysstyrker i retninger, som ligger mellem to retninger i bilag 6 tabel 2 eller tabel 3, der er lavere end angivet for de to retninger.

Stk. 7 De angivne lysstyrker skal opretholdes om dagen.

Stk. 2 Lysstyrkerne i forskellige retninger for Z 72,1 der anvendes på bevægelige bomme skal i forhold til referenceretningen være mindst som angivet i bilag 6 tabel 6.

Stk. 3 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, som overstiger 185 cd.

Stk. 4 Lyset fra Z 72,1, der anvendes på bevægelige bomme, skal have samme farve, som rødt trafiksignal, jf. § 255, stk. 1.

Stk. 2 Z 93 Gult blinksignal ved fodgængerfelter skal være tændt og slukket i omtrent lige lange perioder og blinke med en frekvens på 55 - 65 blink pr. minut.

Stk. 3 Lavtsiddende Z 93 Gult Blinksignal skal opfylde kravene til klasse L8L i DS/EN 12352.

Stk. 4 Ved opstilling af gule blinksignaler skal signalernes optiske akser sigte mod føreren af en bil på 50 - 100 m afstand.

Stk. 2 Hvor en kombination af busbane eller bane for letbanekøretøj og højresvingsbane er forsynet med et 1-lys pilsignal og et ligeudsignal for busser eller letbanekøretøjer, skal der anvendes lydsignal i et fodgængerfelt, der passeres af de højresvingende.

Stk. 3 Lydsignalet skal være underlagt en tilsvarende kontrol som i det visuelle signal, jf. §§ 246-249.

Stk. 4 Hvis lydgiveren modtager fejlagtige ordrer, enten samtidig ordre om »gå« og »vent« eller hverken ordre om »gå« eller om »vent«, skal lydudsendelsen afbrydes automatisk.

Stk. 2 Ved fodgængerfelter, der forsættes eller forgrener sig ved en helle, følges så vidt muligt det samme princip på hver sin side af forsætningen eller forgreningen.

Stk. 3 Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes.

Figur 10 Placering af lydgivere ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger.

Stk. 2 Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion.

Stk. 3 Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer:

• 1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

• 2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

Stk. 4 Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget.

Stk. 5 Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og dermed en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset.

Stk. 6 Hvor der med to eller flere lydgivere gives samme signal, skal lydimpulserne afgives uden forskydning.

Stk. 2 De anførte tider skal overholdes med en tolerance på 5 %.

Stk. 3 Lydimpulser for »gå« og »vent« i en lydgiver skal afgives i en af følgende lydkarakterer:

• 1) En kliklyd, der består af 10 hele perioder af en sinustone på 880 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang.

• 2) Firkanttone eller savtaktone af 200 millisekunders varighed for »gå« og 400 millisekunder for »vent« med en grundfrekvens på 880 Hz ± 2 %.

Stk. 4 Kliklyden for »orienteringslyd« udsendes fra en lydgiver i armaturet for »trykknap for blinde«. Lyden skal bestå af 9 hele perioder af en sinustone på 1760 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang. I det første millisekund med fuld amplitude, som derefter aftager til nul i løbet af de næste 4 millisekunder.

Stk. 5 Bip-lyden for »Kvitteringslyd« udsendes fra en lydgiver i armaturet for »trykknap for blinde«. Lyden består af 200 millisekunder af en sinustone på 1109 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang.

Stk. 2 Lydimpulserne under »gå« og »vent« skal have ens styrke i forhold til omgivelsernes støjniveau.

Stk. 3 »Gå« må kun lyde, når der samtidig er grønt i det tilsvarende fodgængersignal.

Stk. 2 Pilen skal ved relieffets overflade være 100-150 mm lang og 6-9 mm bred. Reliefhøjden skal være 4-6 mm, se figur 11.

Stk. 3 Pilespidsen opbygges af 1 eller 2 knopper i yderligere hævet relief. Længden af en knop skal være 7-10 mm ved dens overflade, og den skal fylde hele pilens bredde. Hvis der er 2 knopper, skal de være ens og have en afstand på 1,5-1,7 gange deres længde. Reliefhøjden skal være 1,5-1,7 gange pilens reliefhøjde, målt over underlagsfladen.

Stk. 4 Den vandrette underlagsflade skal være så stor, at pilen ikke rager uden for den.

Figur 11. Retningspil

Stk. 2 Pilens retning i det vandrette plan skal efter opsætningen kunne orienteres efter fodgængerfeltets retning med en nøjagtighed bedre end 2,5°.

Stk. 2 Pil med 2 knopper skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til helle eller rabat, og hvor der derfor på denne helle eller rabat findes yderligere en lydgiver, gældende for den videre passage.

Stk. 2 Vognbanesignaler benyttes endvidere til at regulere trafikretningen ved reversible vognbaner.

Stk. 3 Hvor vognbanesignaler anvendes til regulering af reversible vognbaner, skal signalerne uanset vejens forløb opsættes i trafikanternes synsfelt og i en sådan indbyrdes afstand på langs af vejen, at trafikanterne altid kan se, hvilket signal, der er gældende for de aktuelle vognbaner. Reversible vognbaner afstribes med dobbelte varslingslinjer.

Stk. 4 Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 På statsveje skal anlæg med vognbanesignaler god- kendes af Transportministeriet.

Stk. 2 Blinksignaler på samme side af jernbanen skal blinke i samme takt.

Stk. 2 Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i §§ 272 og 273.

Stk. 2 Uden for tættere bebygget område skal Z 95 opsættes ca. 200 m foran farestedet.

Stk. 3 Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger.