Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 263

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023

§ 263

Der benyttes 2 hovedtyper af funktioner: normal og reduceret.

Stk. 2 Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion.

Stk. 3 Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer:

  • 1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

  • 2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

Stk. 4 Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget.

Stk. 5 Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og dermed en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset.

Stk. 6 Hvor der med to eller flere lydgivere gives samme signal, skal lydimpulserne afgives uden forskydning.