I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Dyreklinik: Lokalitet, hvorfra en eller flere dyrlæger udøver deres erhverv, og som er registreret med praksisnummer i dyrlægeregisteret VetReg.
-
2) Selskabsdyr: Alle dyr, bortset fra dyr af hestefamilien, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller landbrugsproduktion.
-
3) Heste, der er udelukket fra konsum: Dyr af hestefamilien, der er mærket og registreret og som har fået udstedt identifikationsdokument (pas), hvoraf fremgår at dyret er udelukket fra konsum.
-
4) Tjenestemodtager: Ejeren af dyret eller dennes repræsentant, som lader eller ønsker at lade en veterinærsygeplejerske udøve behandling af dyret.
-
5) Autoriseret veterinærsygeplejerske: Enhver, der har gennemført en af Undervisningsministeriet godkendt erhvervsuddannelse som veterinærsygeplejerske eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, samt har opnået autorisation i medfør af denne bekendtgørelse.