Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 495 af 16. maj 2018

§ 3

En journal skal indeholde oplysninger om:

  • 1) Klientens navn, alder og bopæl.

  • 2) Årsagen til klientens henvendelse, herunder om klienten er henvist.

  • 3) Foretagne psykologiske undersøgelser, vurderinger og råmateriale.

  • 4) Iværksat psykologisk rådgivning og behandling.

  • 5) Hvilke oplysninger, der er givet til klienten om den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling.

  • 6) Hvem der har foretaget den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling.

  • 7) Opdraget, såfremt der foreligger et sådant.

  • 8) Samtykke, såfremt den autoriserede psykolog har indhentet et sådant i forbindelse med den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling, f.eks. fra klientens forældremyndighedsindehaver.

  • 9) Oplysninger, som den autoriserede psykolog har modtaget, indhentet eller videregivet i forbindelse med den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling.

  • 10) Eventuel anbefaling af kontakt til sundhedsvæsenet m.v.