Bekendtgørelse om behandling af oplysninger om elektronisk registrerede kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1959 af 18. oktober 2021

Kapitel 4 Behandling, herunder sletning, af personoplysninger hos sundhedsmyndighederne
§ 5

Følgende kategorier af personoplysninger behandles, i det omfang det er nødvendigt for at sikre driften af løsningen:

  • 1) Brugerens NemID-oplysninger i forbindelse med verifikation af, om brugeren har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

  • 2) Oplysning om hvor mange smittestatusverifikationer der er udstedt for en given bruger inden for de seneste 24 timer.

  • 3) Oplysning om brugere, der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), til brug for smitteverifikation og -notifikation:

    • a) CPR-nummer.

    • b) Smittestatus.

    • c) Tidspunkt for test.

    • d) Tidspunkt for symptomdebut (oplyst af brugeren eller beregnet af løsningen).

    • e) Oplysninger om, hvilke lande brugeren har opholdt sig i de seneste 14 dage, hvis dette er angivet af brugeren.

  • 4) Oplysning om, hvilke systemgenererede nøgler der er anvendt af brugere, der har gennemført positiv smitteverifikation.

Stk. 2 Statens Serum Institut videregiver oplysninger om personnummer, smittestatus, tidspunkt for test og beregnet tidspunkt for symptomdebut til Styrelsen for Patientsikkerhed om personer, der aktuelt er bekræftet smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) til brug for verifikation af, om en bruger af løsningen, der ønsker at foretage smittenotifikation, er bekræftet smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerhed og en eventuel databehandler, der på styrelsens vegne varetager driften af registrerede kontakter, har adgang til de i stk. 2 nævnte oplysninger, når det er påkrævet af driftstekniske grunde eller følger af Styrelsen for Patientsikkerheds forpligtelser som dataansvarlig.

Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af personoplysninger er herudover underlagt følgende begrænsninger:

  • 1) Oplysninger om brugerens NemID-oplysninger må alene anvendes af styrelsen i forbindelse med verifikation af, om brugeren har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

  • 2) Oplysninger om antallet af udsendte smittestatusverifikationer må alene anvendes af styrelsen til at begrænse brugerens udsendelser af smittenotifikationer.

  • 3) Oplysninger om borgere, der har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), som Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget fra Statens Serum Institut i medfør af stk. 2, må alene anvendes af styrelsen til smittenotifikation og -verifikation gennem løsningen.

  • 4) Oplysninger om hvilke systemgenerede nøgler der er anvendt af brugere, der har gennemført positiv smitteverifikation, må alene anvendes af styrelsen til smittenotifikation gennem løsningen.

Stk. 5 De i § 5, stk. 1, nr. 4, nævnte oplysninger kan overføres til den fælles gateway-facilitet i et pseudonymiseret format. Oplysningerne behandles i den fælles gateway-facilitet og udveksles mellem de nationale myndigheder, der har tilladelse til at tilgå den.

§ 6

Oplysninger, der er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, slettes automatisk på følgende måde:

  • 1) Brugerens NemID-oplysninger slettes senest 24 timer efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget verifikation af, om en bruger har Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

  • 2) Oplysning om hvor mange smittestatusverifikationer der er udstedt for en given bruger, slettes efter 24 timer.

  • 3) Oplysning om borgere der er bekræftet smittet med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), som Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget fra Statens Serum Institut i medfør af § 4, stk. 2, slettes løbende i takt med, at Statens Serum Institut vurderer, at smittestatus ikke længere er relevant.

  • 4) Oplysning om hvilke systemgenererede nøgler der er anvendt af brugere, der har gennemført positiv smitteverifikation, slettes automatisk efter 14 dage.