Bekendtgørelse om behandling af sager om advokatbeskikkelse § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1319 af 16. december 2009

§ 1

Der skal ved ansøgninger om beskikkelse som advokat efter retsplejelovens kapitel 12 træffes afgørelse senest 3 måneder efter modtagelsen af ansøgningen og alle nødvendige oplysninger fra ansøgeren.

Stk. 2 Fristen kan forlænges én gang, hvis det på grund af sagens karakter ikke er muligt at træffe afgørelse inden 3 måneder. Hvis fristen forlænges, skal ansøgeren inden udløbet af 3 måneders fristen gives meddelelse herom og om, hvornår der herefter senest træffes afgørelse. Det skal fremgå af meddelelsen, hvad begrundelsen er for forlængelsen og for den herved fastsatte frist.

Stk. 3 En overskridelse af 3 måneders fristen efter stk. 1, eller den forlængede frist efter stk. 2, medfører ikke, at ansøgeren kan anse sig som beskikket som advokat.