Bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren § 10

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 424 af 25. april 2018

Planmateriale for forsyningskritiske it-systemer
§ 10

Virksomheder og den centrale lagerenhed, der opfylder kriterierne beskrevet i § 9 stk. 1, skal udarbejde planmateriale over egne forsyningskritiske it-systemer. Planmaterialet skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af afhængighed af andre virksomheder, den centrale lagerenhed og tredjeparter.

  • 2) Identificering af den driftskritiske kommunikation eller informationsudveksling, med andre virksomheder, den centrale lagerenhed, andre tredjeparter eller slutbrug.

  • 3) Beskrivelse af forsyningskritiske it-systemer, herunder hvilke systemer de forsyningskritiske it-systemer er afhængige af.

  • 4) Mulighed for redundans af systemerne, enten ved backup-systemer eller ved anvendelse af andre systemer eller metoder.

Stk. 2 Planmaterialet skal opdateres ved ændringer i eller tilføjelse af nye forsyningskritiske it-systemer eller forsyningskritiske processer.