Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service § 10

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 42 af 17. januar 2007, bekendtgørelse nr. 1379 af 12. december 2008, bekendtgørelse nr. 1065 af 11. november 2009 og bekendtgørelse nr. 1335 af 28. november 2017

Rabat til gifte eller samlevende pensionister, der bor i samme botilbud efter servicelovens § 108
§ 10

Bor gifte eller samlevende pensionister i samme botilbud efter servicelovens § 108, fastsætter kommunalbestyrelsen betalingen efter § 6 ud fra det boligareal, som (ægte)parret benytter, og betalingen efter § 7 på grundlag af (ægte)parrets samlede indtægt.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen nedsætter betalingen med en rabat på 25 pct. Rabatten nedsættes med 1 pct. point for hver 4.007 kr., som den samlede indkomst overstiger den sociale pension.

Stk. 3 Dør eller fraflytter en af pensionisterne, ophører rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet eller fraflytningen er sket.