Bekendtgørelse om bobestyrere § 22

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om bobestyrere er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 808 af 29. november 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1631 af 18. december 2018 og bekendtgørelse nr. 1111 af 30. juni 2020

§ 22

Bobestyreren skal i sit bogholderi for hvert bo føre en særlig konto. På kontoen registreres alle ind- og udbetalinger, rentetilskrivninger, overførsler og andre regnskabsmæssige transaktioner i boet. Bogføringen skal ske fortløbende og udvise alle bevægelser i bobestyrerens beholdning af boets midler, herunder ind- og udbetalinger på boets pengeinstitutkonti. Bogføringen skal endvidere indeholde en saldo, som viser bobestyrerens øjeblikkelige tilsvar over for boet.

Stk. 2 Kasse- og regnskabsbilag opbevares samlet for hvert bo i original eller kopi. Det skal af hvert kasse- og regnskabsbilag nøjagtigt fremgå, hvad bilaget vedrører.

Stk. 3 Bobestyreren kan, når driften af afdødes virksomhed fortsættes, tillade, at bogføring i fornødent omfang foretages af en eller flere navngivne ansatte i virksomheden. Bobestyreren antager i overensstemmelse med dødsboskiftelovens § 50 en registreret eller statsautoriseret revisor, der skal påse, at bogføringen tilrettelægges og udføres på betryggende vis. Hvis der er tale om en virksomhed, der efter lovgivningen herom skal revideres af en statsautoriseret revisor, antager bobestyreren en sådan.