Bekendtgørelse om dagpengeperioden § 14

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om dagpengeperioden er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1266 af 30. oktober 2023

§ 14

Opgørelsen af ydelsesperioder forud for den 1. juli 2017, jf. § 11, stk. 4, sker på baggrund af indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Opgørelsen af ydelsesperioder på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker ved, at det indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for en time for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede i det pågældende år. Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) sker ved at antallet uger ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede, medmindre medlemmet er sygt eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven. Opgørelsen af et medlems ydelsesperioder for den dagpengeperiode, som medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, sker dog på baggrund af det faktiske forbrug af ydelsesperioden efter § 8.

Stk. 2 Opgørelsen af den samlede ydelsesperiode pr. 1. juli 2017 sker på baggrund af medlemmets forsikringsstatus den 1. juli 2017.