Bekendtgørelse om delegation af social- og ældreministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler og træffe afgørelse om kompensation for løn og faste omkostninger til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Corona-virussygdom 2019 (COVID-19) § 1b

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 986 af 25. juni 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 11. januar 2021, bekendtgørelse nr. 156 af 01. februar 2021, bekendtgørelse nr. 487 af 18. marts 2021 og bekendtgørelse nr. 1859 af 26. september 2021

§ 1b

Social- og ældreministerens beføjelser efter akt nr. 145 af 21. januar 2021, akt nr. 164 af 25. februar 2021, akt nr. 229 af 29. april 2021 og akt nr. 264 af 3. juni 2021 til at fastsætte nærmere regler og træffe afgørelse om lønkompensation relateret til COVID-19 til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v., hvor offentlig tilskud til drift udgør halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, herunder at fastsætte bestemmelser om kriterierne for at opnå kompensation, ansøgningsform, tidsfrister, betingelser for kompensation, dokumentation, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, efterregulering og tilbagebetaling af kompensation, rentebetaling, regnskab, revision, rapportering, fremlæggelse af revisorerklæring og efterfølgende kontrol m.v., delegeres fra social- og ældreministeren til Socialstyrelsen. Bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning på Social- og Ældreministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)