Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 211 af 08. marts 2011

§ 4

Intet medlem af nævnet må deltage i behandlingen af en sag, hvis

  • 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

  • 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående, har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

  • 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, eller

  • 4) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2 Ethvert medlem skal straks underrette nævnets formand, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Nævnet træffer selv afgørelse af, om et medlem kan deltage i en sags behandling. I behandlingen og afgørelsen af dette spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.