Bekendtgørelse om eksamener m.v. for godkendte revisorer § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 67 af 19. januar 2021

Særlig prøve, jf. revisorlovens § 9, stk. 3
§ 9

For at kunne indstille sig til den i § 1, stk. 2, nævnte særlige prøve kræves på tidspunktet for fristen for tilmelding dokumentation for, at deponering, bortfald, fratagelse eller frakendelse af godkendelsen for den pågældende har haft en varighed på mere end tre år. Har godkendelsen været frakendt, kræves dokumentation for, at frakendelsestiden er udløbet på prøvetidspunktet.

Stk. 2 Den særlige prøve er mundtlig og afholdes efter behov.

Stk. 3 Ansøgning om at indstille sig til prøven indgives til FSR - danske revisorer i en form, der er fastsat af FSR - danske revisorer. Indstilling til den særlige prøve skal være modtaget i FSR - danske revisorer senest den 1. i måneden forud for det tidspunkt, den særlige prøve ønskes afholdt af kandidaten.