Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 23

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023

§ 23

Ydelsescenteret i kommunen skal give jobcenteret og det fælles it-baserede datagrundlag meddelelse om, hvorvidt en ansøger af kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp bevilges den ansøgte hjælp. Fristen for afgivelse af denne meddelelse er 15 hverdage efter første henvendelse med anmodning til kommunen om hjælp.

Stk. 2 Datoen for første henvendelse med anmodning om hjælp til kommunen er den først forekommende af følgende:

  • 1) Datoen for, at personen har tilmeldt sig som jobsøgende på Jobnet.

  • 2) Datoen for, at personen har angivet på Jobnet, at pågældende ønsker at søge om ydelse.

  • 3) Datoen, hvor personen uden forudgående registrering på Jobnet henvender sig i jobcenteret med anmodning om hjælp.