Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 56

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023

§ 56

Jobcenteret kan efter ansøgning i særlige tilfælde fravige § 55, stk. 1, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast job. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job, hvor gennemførelse af en forudgående uddannelse, et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud er en afgørende forudsætning for ansættelsen.

Stk. 2 Jobcenteret kan i særlige tilfælde fravige § 55, stk. 1, samt kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at personen skal have bopæl og ophold i Danmark, hvis en person omfattet af § 1, nr. 1, deltager i et tilbud i udlandet, og jobcenteret vurderer, at personen ikke vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark på grund af afstanden mellem personens bopæl i udlandet og Danmark.

Stk. 3 Har jobcenteret truffet afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal dette meddeles skriftligt til personen.